torsdag den 27. september 2012

Julefrokost ud af huset i aarhus

Så har Stubbs Gastronomi haft tid til at lave et par lækre julemenuer. Vi leverer ud af huset i hele Århus og julefrokosten leveres lækkert på porcelænsfade klar til servering. En af buffeterne lyder som følgende og tilbydes fra 195,- pr. pers.:


Rimmet Nordsølaks med
stjerneanis og korianderfrø
i selskab med fynsk rygeost,
syrlige rødløg og brøndkarse



Confit af andelår og rosmarin
med ovnbagte pærer,
råsyltede tyttebær og persillepesto



Terrin af gris fra Grambogård
med rødbedekompot, agurkerelish og
grovkornet sennep-aioli



Revelsben i kryddermarinade
serveret med salat af 2 slags:
Glaseret rødkål med hvedekerner,
valnødder og abrikoser
Petit kartofler med
krydderurter og jordskokdressing



Skovs julekage med mandel-kanelcreme
Hertil serveres
syltede skovbær i hyldebærsaft



Buffeten leveres med
hjemmebagte brødmuffins,
græskarkerne rugbrød og krydderurte-mayo

onsdag den 19. september 2012

Bagte aebler fra Stubbs Gastronomi i Aarhus

Hvis du bager æbler med lidt sukker i din ovn ved 180 grader, ca. 10 min. får du en lækker tilbehør som kan bruges til alt!

Det du skal bruge er:

3-4 Æbler (Pas på med at fylde for mange æbler i din bradepande.)
3-4 spsk sukker (Man kan godt nøjes med mindre sukker.)

Forvarm din ovnen i 10 min. på 180 grader med varmluft.
Skære æblerne i kvarte.
Fordel med god plads i bradepanden og vend dem i sukker.
Æblerne bages i ca. 10 min.
Tryk for at mærke om de er færdige. De skal ikke være for bløde.
Æblerne køles af, og har det bedst med at stå i køleskab natten over.

Du kan sagtens eksperimenterer med alverdens krydderier og krydderurter.
Æblerne kan bruges til salater, fisk, fjerkræ, vildt og grisekød samt. desserter.

God fornøjelse!


torsdag den 6. september 2012

Kære mad-kreatører Stubbs Gastronomi

Kære mad-kreatører Stubbs Gastronomi

Tak for jeres mad til vores fest i Brabrand lørdag d. 25. august 2012.
Maden er blevet rost af alle gæsterne - og vi syntes også den var meget velsmagende.
Laksen blev revet væk. Sovsen til oksekødet suveræn. Og der var mange dejlige friske grøntsager.
Natmaden mættende og dejlig.

Det hele var et hele med kreativitet og smag.
Så mange tak.

Tak for klar hensyntagen til alergi og vegetar-behov.

kærlig hilsen Marianne Skovbo og Jørgen Lasgaard

ps

Vi glemte at skrive at det hele var stillet smukt an - flot præsentabelt og hele vores kontakt med jer har været proffessionel og god - tak igen Marianne og Jørgen.

søndag den 2. september 2012

Mangospotpris bedste catering i Århus

Stubbs Gastronomi har to år i træk fået Mangospotprisen for bedste catering og mad ud af huset i Århus. Mangospotprisen er baseret på anmeldelser fra kunder. Stubbs Gastronomi vandt i 2009 og 2010 for bedste catering.  Mangospot er en guide hvor kunder anmelder spisesteder. Det særlige ved Mangospot sammenlignet med de fleste andre kulturguider er, at det er almindelige borgere, der skriver anmeldelserne. Det betyder, man slipper for, at én anmelders mening bliver altafgørende og i stedet bliver det afgørende, hvad flertallet mener.

Stubbs Gastronomi har siden 2007 været medlem af Mangospot.dk

Hvad siger kunderne om Stubbs Gastronomi:

"Vi fik en frokosttallerken leveret - smukt portionsanrettet i emballage, da vi skulle have maden med på udflugt - og spise i bussen. Maden var super god og det var alle pengene værd - man får rigtigt meget mad og alt er lækkert anrettet og smager dejligt. Vi vil helt sikkert benytte jer igen.
Tak for god Service,

Møbelfabrikken R. Randers, Odder, mvh Susanne Rasmussen"